Terkel Hansen

Hvem er jeg?

Mandag d. 15 September 1986 var dagen hvor jeg sagde hej til verden. Slagelse Sygehus var stedet! Hvorfor på en mandag? Ja man kan jo lige så godt komme i gang med ugen, så den kan blive overstået, så det kan blive weekend, så man kan holde fri.

Traktorfører fra starten

Her på billedet sidder jeg i en Volvo d. 11. oktober 1987. Er lidt over et år gammel.. Og allerede i gang med at tage traktor kørekort. Man kan jo lige så godt starte op med stil. Kørelæren er min far 🙂 Så godt bevis på at det er noget pjat, at man skal være 16 år for at få knallert bevis. Man kan jo køre det skidt som 1 årig.. kræver ikke en doktorgrad. 🙂

Traktorfører

Indehaver af en ko

Som man kan se på dette billede var jeg i en tidlig alder allerede klar til at give Arla konkurrence til stregen. Rom blev jo ikke bygget på en dag. Så jeg valgte at starte med 1 ko. Hvad kalder man så koen som skal danne rammen om en verdensomspændende mejeri gigant? Koen fik navnet Ulla. Billedet er fra 2.7 april 1989, så jeg har været ca. 2½ år gammel 🙂

Desværre kom der en kæp i hjulet for mit store projekt, da den lille kalv på billedet kun blev 2 døgn gammel. Så fik aldrig brudt Arlas monopol, det lever i bedste velgående, selv i dag 🙂 Har ikke engang min ko mere, så planerne er lagt på is, i fryseren. Der gik jeg så rundt om mig selv og kiggede og tænkte.. Hvordan tjener man mange mange penge, uden at gøre alt for meget for det? Faktisk endte det med at der blev et hul i jorden.. og sled mindst 10 par gummistøvler op inden jeg fandt svaret.

Fastelavn er mit navn

Da det blev februar 1992, fandt jeg så svaret. Som pirat har man det frie liv, og man kan røve en masse penge. Så udstyret med pistol og en stor kniv gik jeg til fastelavn. Må dog indrømme at jeg endnu ikke er blevet millionær af den omgang. Så nu håber jeg at du vil klikke løs på alle mine reklamer, så jeg da i det mindste får dækket underskuddet til indkøb af sørøver udstyret. Det er trods alt en gæld jeg har haft i hele mange år nu. Så kunne være rart snart at afbetale alle de renter! Må dog lige nævne at jeg stadig er kendt som havets skræk. selv om jeg ikke drikker rom eller har en papegøje. 😛

Men havde jo heller ikke tid til styrte rundt mere. Det var jo blevet tid til skole! I god tro om at der ikke var noget som hed lektier. Blev klogere. Der kom jo den ene bunke efter den anden fra skolen. Men overlevede da hele turen fra Børnehaveklasse og til 10 klasse. Først på Førslev Skole, som blev lukket i 5 klasse. Så videre på Grønbroskolen som var ny og til sidst på Fuglebjerg Skole, som havde overbygningen Begge skolder hedder i dag Vesterlandsskolen.

Så blev jeg spejder

I 1996 startede jeg til Spejder, hos KFUM-Spejderne i Tornemark-Sandved gruppe. Her blev jeg hængende, først som spejder, rover, hjælpeleder, leder og grupperådsmedlem. Det hele sluttede lidt da jeg i 2011 flyttede til Ringsted. Jeg forblev dog som løs tilknytning ind til starten af 2014. Efter 18 år som medlem af KFUM-Spejderne meldte jeg mig ud. Men trods manglende medlemskab, så siger man jo, “En gang spejder, altid spejder”.

Åbnede min første hjemmeside

December 2003 skrev jeg bloggens første besked, den gang lå siden på en gratis hjemmeside platform, men det blev ændret d. 8 December 2004, hvor jeg købte mit første domæne, et domæne. Da domænet var købt og indholdet overflyttet, blev den gamle side nedlagt og siden er indholdet vokset.

Måske bygningssnedker

Troede så at jeg skulle i gang med en uddannelse som Snedker. Men efter daglige ture mellem Nyrup og Odense og et overstået grundforløb på Odense Teknisk Skole gik jagten efter en læreplads, de hang ikke just på træerne, så fik mig et fast arbejde på F+G Pak (Eksistere ikke længere) men var en afdeling af Lembcke i Slagelse. Med tidligere erfaring som både Jordbær plukker og Bær plukker burde jeg have kompetence til at pakke frugt og grønt.. og det gik da også meget godt nåede at være på F+G Pak fra 16 December 2002 til 16 Februar 2005 som løsarbejder, hvor efter jeg blev fastansat frem til 7 August 2006 hvor jeg søgte nye udfordringer. Snedker blev aldrig rigtig til noget.. fandt en praktikplads.. men faget sagde mig overhovedet intet ude i det virkelige liv.. så sprang tilbage til arbejdsmarkedet igen (var i perioden løsarbejder hos F+G Pak.)

Nyt job

7 August 2006 startede jeg på Sorø Stanseværk som lagermedarbejder. Et job som bragte mig truckkort og gav et spændene arbejdsmiljø med gode kollegaer og spændene opgaver. Det meste af jobbet gik ud på at pakke vare til afsendelse til kunder både i Danmark, men også i Norden.

Nye muligheder

I 2007 købte ejeren af Sorø Stanseværk et firma i Køge som den dag i dag stadig hedder Profilmetal. Profilmetal laver ståltag som bliver solgt til private og erhverv. Profilmetals koncept er Direkte salg fra egen fabrik. Så hvis du mangler et ståltag, så ringer du bare. Profilmetal flyttede til Sorø i Maj måned 2007. Der var jeg med til at tegne produktionens fremtidige udsende, der skulle jo flyttes lidt om, når man rykker to firmaer sammen under samme tag.

16. juli 2007, efter en Spejderlejr i Schweiz, blev jeg ansat i Profilmetal som Salgskonsulent, et job som indebære Salg, Vareudlevering, Indkøb, Lager og Diverse 😀 Dejligt alsidigt job, som jeg er meget glad for. Under diverse høre en kategori som eksempelvis webside, står for opdatering og vedligeholdelse af firmaets webside: www.profilmetal.dk – Profilmetal ligger i dag i Slagelse.

1. april 2011 flyttede jeg i Lejlighed i Ringsted, nybyg og central beliggenhed, tæt på job.

1. februar 2012, min webside hobby har nu drevet det så vidt så jeg har fået egen virksomhed, der selvfølgelig stadig beskæftiger sig med den stribe af websider jeg har, men også hjælper folk i nær og fjern med at få en hjemmeside eller webside op og køre, samt mindre it opgaver. Min lille virksomhed hedder: TerkeLit.

Hvorfor TerkeLit?

TerkeLit opstod som et lille byggeprojekt med 4 hjul i starten af 90'erne.

Terkelit v. 1993

Måske er du en af dem, som har undret dig meget over bloggens navn 🙂 Terkelit navnet har INTET med Terkel It at gøre.. da jeg ikke er IT mand.. men nørd 🙂 Jo ser du.. En Terkelit er faktisk en bil.. faktisk denne bil…. billedet er fra 1993, så jeg har været ca. 7 år gammel.. Som man kan se.. så har bilen på dette tidspunk lige brug for et værksteds besøg inden den kan køre videre!

TerkeLit
TerkeLit 1999

Terkelit v. 1999

Der er godt gang i Nyrup Bilfabrik. Der har jeg været ca. 13 år gammel. I denne model får man hele luksus pakken, lige fra store terrængående hjul, så den kan komme rundt over det hele.  Et rigtig rat samt bilradio og sæde. Motoren er en Rugbrød V6 Nyrup Motor, som køre på blandede madvarer.

Dog må man endelig ikke hælde madolie på. Dels så lugter det og dels så er det ikke særlig sundt for hverken motor eller bil. v. 1999 endte desværre som den sidste TerkeLit med funktionelt drejebart rat. Mekanikken svigtede så det ikke var muligt at bruge i de nyere versioner af bilen.

Terkelit v. 2002

Forløbig sidste model.. Fabrikken nedlagde produktionen samme år. Men i denne luksus model får man ud over det normale standard udstyr, både bil og græsklipper i et og samme produkt. Med en markedsværdi på omkring 1000 kr. må denne bil siges at være vejen frem. Som ekstra udstyr kan nævnes trailer.

TerkeLit 2002
Lego TerkeLit

Lego TerkeLit

De oprindelige Terkelit'ter eksistere ikke mere.

Det eneste der er tilbage er Lego Terkelit og den står her ved computerskærmen. Den er en model Gokart, med 1 cylinder motor. Rød med sorte dæk og hvide fælge. Som man også kan se så er det nr. 1.

Min Terkelit er den ældste “Lego Technic” bil jeg har. Ja faktisk de ældste legoklodser jeg selv ligger inde med.. resten af bjerget har mine brødre overtaget 🙂 Men denne består.. En ting som ikke består mere, er en af mine utallige bygge projekter.. Juli 1999 – Lego Mejetærsker. Desværre er der ikke billeder af ret meget af det.

Lego Mejetærsker 1999

Nu med gennemført uddannelse

24. juni 2013 førte mit job til en uddannelse. Jeg er nu udlært Salgsassistent med et, syntes jeg selv, fint 10-tal fra Handelsskolen ZBC i Næstved. Et par års skole og så var den i vinkel. Mange af de fag jeg har haft på skolen kunne godt bruges i min egen virksomhed.

Huskøb

17 September 2015, Købte hus med kærsten, senere fruen. Så nu flytter vi sammen, så snart vi får nøglerne. Det var her tanken om Vorhjem.dk opstod, da vi skulle i gang med at masse renoveringsprojekter og hvad der ellers hører til det at være husejer. Samtidig med at vi kunne skrive lidt om diverse oplevelser.

Hvad så nu?

I Skrivende stund er jeg så en fyr på 37 år. Bor på Sydvestsjælland, nærmere bestemt Fuglebjerg området, sammen med min hustru og vores børn 🙂 Kan godt lide at gå i biografen eller på restaurant. Kan også godt være lidt spontan engang imellem, så blive endelig ikke overrasket, hvis vi skal ud og klatre, køre gokart eller på fin restaurant. Det kunne også være en tur i limousine, det er prøvet 2 gange.

Har ambitioner om alt fra Afrika til Island.. dog er jeg ikke typen som gider ligge på en strand en hel uge. Det er altså ikke ferie i mine øjne når man holder ferie skal man opleve verden! Men med små børn i huset, så er der kommet lidt økonomiske begrænsninger for forskellige aktiviteter. Hvor kan man fange mig? Her.. men findes da selvfølgelig også på Linkedin, Facebook og lidt på Snapchat og Instagram. Gider ikke TikTok og hvad der ellers er af muligheder for spildtid.

Yndlingscitater

“Learning by doing!”

“At rejse er at leve”
H.C.Andersen

80% af bekymringerne bliver ikke til noget!

“Man kan aldrig gøre en vennetjeneste for tidligt, for man ved aldrig, hvor tidligt, det er for sent.”
Peter Plys

“if you never try you'll never know”
Coldplay

“You can't control the wind but you can adjust your sails”

“jo flere penge, vi propper i systemet, jo flere penge pisser vi væk på forskellige ting som kunst eller oplevelsesbænke.”
Martin Thorborg

Andet om mig

Ferier fra 1999 – 2010

24/04-1999: Barr (Frankrig)
21/06-2003: Barr (Frankrig)
18/07-2003: Telemarken (Norge)
19/06-2004: Tornby Strand (Jylland)
16/04-2005: Barr (Frankrig)
24/06-2006: Karby (Jylland)
04/07-2007: Kandersteg (Schweiz)
01/12-2007: Aix en Provance (Frankrig)
10/06-2009: Oslo (Norge)
19/09-2009: London (England)
01/05-2010: Stockholm (Sverige)
10/09-2010: Prag (Tjekkiet)
15/10-2010: Berlin (Tyskland)
12/11-2010: Oslo (Norge)

Ferier fra 2011 – 2023

09/07-2011: Kandersteg (Schweiz)
17/09-2011: Oslo (Norge)
26/11-2011: London (England)
23/06-2012: Balka (Bornholm)
15/06-2013: Skagen (Jylland)
15/09-2013: Rom (Italien)
14/06-2014: Faldsled (Sydfyn)
15/08-2014: Malmö (Sverige)
29/08-2014: Esbjerg (Jylland)
13/09-2014: London (England)
13/06-2015: Mallorca (Spanien)
20/09-2015: Paris (Frankrig)
02/10-2015: Oslo (Norge)
04/11-2016: Berlin (Tyskland)
17/07-2018: Santa Susanna (Spanien)
21/09-2019: Aarsballe (Bornholm)
06/06-2020: Fjellerup (Jylland)
13/06-2021: Blåvand (Jylland)
01/08-2022: Aarsballe (Bornholm)
07/08-2023: Farsø (Jylland)

Bøger / E-bøger (Jeg har læst):

2009: Værdibaseret Salg (Tom Reilly)
2009: E-pusher 3.0 L. – En bog om seriøs e-handel der flytter varer (Martin Thorborg)
2010: Don't Make Me Think – A Common Sense Approach Web Usability (Steve Krug)
2010: Kunsten at sælge (Peter Hindkjær og Jens Hindkjær)
2011: Get to the top on Google (David Viney)
2011: Create A Paid Membership Site (Rasmus Lindgren)
2011: Kærlighed på nettet (John Peters)
2012: Steve Jobs – Manden bag Apple (Leander Kahney)
2012: Hvad ville Google gøre? (Jeff Jarvis)
2012: Den geniale iværksætter (Toke Kruse)
2012: Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat (David Kirkpatrick)
2013: Virkeligheden er klog (Thomas Rosenstand)
2013: SEO-LEX (Thomas Rosenstand)
2013: Selvstændiges guide til flere penge (Majbritt Lund)
2015: Et liv på kanten (B S Christiansen)
2015: Iværksætter til jeg dør (Martin Thorborg)
2015: Iværksætter til jeg dør 2 (Martin Thorborg)
2016: Bedemandens Datter (Sarah Blædel)
2016: Trump (Michael D´antonio)
2017: Andre folks børn (Katja Vesselbo Døssing)
2017: Jæger i krig med eliten (Thomas Rathsack)
2018: Ilkas arv (Sarah Blædel)
2018: Brændemærket (Catharina Ingelman Sundberg)
2018: Forfulgt (Catharina Ingelman Sundberg)
2018: Befriet (Catharina Ingelman Sundberg)
2020: Den tredje søster (Sarah Blædel)

Flere af overstående bøger kan findes på Saxo.com (Reklamelink)

Håber du har haft en god dag?

Terkel 25/01/2009

Ellers hjælper dette måske?

Hvad fik man, hvis man for 20 år siden, legede med et webcam og et GIF animations program?
Hvis du ikke selv har haft fornøjelsen, så er GIF (Graphics Interchange Format) et billedeformat, der tillader bevægelse.
Det sker ved at man sætter x antal billeder sammen til et billede.

Aberne i Zoologisk have