Blogindlæg

Sådan får du en Facebook “Like Box” på din hjemmeside

I denne lille guide vil jeg vise dig hvordan du indsætter en Facebook “Like Box” på din hjemmeside. Jeg vil tage udgangspunkt i CMS-Systemet WordPress, da det er et system rigtig mange bruger. Jeg har selv lige sat en Like Box her på siden, så tænkte det måske også var noget for dig.

Her går jeg ud fra at du allerede har en Facebook side, du vil henvise brugere til, kører du Facebook på engelsk, så er det det der hedder en Facebook Page. Følgende fremgangsmåde virker ikke til eks. grupper.

1. Vi starter med at gå til denne webadresse: https://developers.facebook.com/
Den side du kommer til ser sådan her ud:

Facebook "Like box" guide

2. Det vi først skal kigge på, er det felt der hedder: Facebook Page URL, her indsætter du adressen på din facebook side, adressen fremgår af dit adressefelt i browseren, når du ser på din side. F.eks. så ser en af mine sider sådan her ud: http://www.facebook.com/terkelitdk.

3. Du vil siden blive opdateret med ansigter, for dem der syntes godt om din side. Nu skal du så udfylde bredden på din Like Box, den jeg har her på siden, er 250 pixel, afhængigt af dit tema, så har du nok plads til 250-300 pixel. Hvis din boks skal have samme størrelse som min skriver du 250 i feltet.

4. Du kan også angive en højde, det er ligeså i pixel, og angives i feltet Height. I de fleste tilfælde vil højden ikke være nødvendig at angive, med mindre du har specielle ønsker til størrelsen på din Like Box.

5. Fjerde felt hedder Color Scheme, altså farveskema, her kan du i skrivende stund vælge mellem en lys og en mørk udgave. Når du skifter i feltet, så opdateres den nedenunder, så du kan se hvad der passer bedst.

6. Du bliver nu serveret for 4 felter du kan sætte kryds i. Første felt hedder: Show Friends' Faces, altså vis venners ansigter. Hvis du fjerner krydset, så forsvinder alle ansigterne. Andet felt hedder: Show Header, altså vis toppen. Hvis du fjerner krydset, så fjernes teksten: “Find os på Facebook”. Show Posts vil, hvis du sætter kryds vise de seneste opdateringer fra din facebook side, den er ikke markeret som standard, og jeg har da også fravalgt den i mit tilfælde. Sidste felt hedder: Show Border, din border er den ramme der er uden om Like Boksen, prøv at fjerne krydset og sæt det igen, så kan du se forskellen.

7. Så er vi der næsten, klik på Get code, den blå knap under indstillingerne. Nedenstående boks vil nu komme frem. Der vil automatisk være markeret i HTML5, men jeg vil foreslå at du klikker på det felt der hedder IFRAME. Her markere du nu koden i det grå felt og kopier den. Genvej: CRTL+C på en PC.

Facebook Like Box

8. Nu skal du ind på din hjemmeside, du skal ind under: Udseende, og klikke på Widgets. Her finder du den tilføjelse der hedder: Tekst, og trækker den op til det Widget område, du ønsker at placere din Facebook “Like Box” i. Når du folder tekstboksen ud, så indsætter du koden fra Facebook. Det vil så se cirka sådan her ud (Se nedenstående). Når koden er indsat, så trykker du på gem, og ser resultatet på din hjemmeside.

Facebook "Like Box"

Boksen fremgår nu af din hjemmeside, eller blog og dine besøgende kan du følge din hjemmeside/blog på facebook, hvis de har lyst. Nu skal du selv i gang, held og lykke med det! Har du nogen spørgsmål, så smid dem herunder, så svarer jeg hurtigst mulig.