Fejl i Prestashop

Hold da ferie en hård omgang de sidste par dage! 2 bekendte's webshop gik i bakgear.
Begge kører Prestashop som jeg har hjulpet med at opsætte.

TECHNICAL ERROR

Begge problemer opstår når kunderne skal gemme kontaktoplysninger i kurven. Fejlene er som følger.
Fejlen vises både ved gæstekøb og oprettelse af konto. Har bemærket at den ikke fortæller felterne mangler at blive udfyldt, så det kunne være i relation til felt kontrol.

Prestashop 1.6.0.9 – Hosted hos Unoeuro
TECHNICAL ERROR: unable to save account Details: Error thrown: [object Object] Text status: error

Prestashop 1.6.1.0 – Hosted hos Surftown
TECHNICAL ERROR: unable to save account Details: Error thrown: [object Object] Text status: parsererror

Hvordan løses problemerne? Tja

Opdatering med 1-Click install

Prøvede at opdatere Prestashop 1.6.0.9 til nyeste version, Prestashop 1.6.1.5. Det gav følgende udfordringer.

1. Efter opdateringen var siden stadig under vedligeholdelse.
2. Kunne ikke logge ind i Backoffice.

Fik slået vedligeholdelse fra i Databasen, så kunne shoppen tilgås. Den ser fint ud. Men Backoffice er stadig utilgængelig. Fik tilsendt ny kode, virkede ikke, den gik ikke videre fra login og den skrev heller ikke fejl i kode eller bruger. Slettede alle cookies, resultatet var det samme, selv efter genstart af browser og ny nulstilling af cookies.

Backup blev indlæst og alt var tilbage ved det gamle.

Jeg måtte bruge en livline. Spurgte eksperterne fra Marketers.dk om et tip til løsning af problemet. En spurgte om det evt. kunne være PHP 7 der drillede. Det ene webhotel er hosted hos Unoeuro, så her kunne jeg tilføje: “AddType application/x-httpd-php-old .php” i bunden af “.htaccess” filen.

Wupti.. nu virker den ene webshop. Det ene problem er således relateret til PHP 7. Overstående løsning er kun en midlertidig løsning. Webshoppen skal opdateres til en PHP 7 kompatibel version hurtigst mulig, da dette lille tip ikke vil virke for evigt. Unoeuro skriver pt. at der ikke er nogen fastsat dato endnu.

Nå en mere at kæmpe med.

Jeg prøvede naturligvis samme nummer i “.htaccess” filen hos Surftown. Men intet resultat. De kan selvfølgelig bruge andre koder, så googlede lidt og fandt en anden løsning. Men intet skete. For en sikkerheds skyld logged jeg ind i Surftown kontrolpanel og videre ind i fil manager, her kunne jeg se filen ikke var opdateret, trods forsøg på upload. Jeg tilføjede derfor følgende: “AddType application/x-httpd-php54 php” i bunden af “.htaccess” filen. Nu virker den webshop også.
Af en eller anden grund kan “.htaccess” filen ikke tilgås via almindelig FTP, den kan kun ses i Surftown's fil manager. Men kampen lykkedes. Dette må også betegnes som en midlertidig løsning. PHP 7 var således også problemet her. Så den shop på også opdateres til nyeste version for at blive fremtids sikret.

Problemer er til for at blive løst, missionen er hermed fuldført.

Computer problemer
© Ana Blazic Pavlovic – Fotolia.com