Sådan ændrer du permanente links i WordPress

Det hurtige svar er du går til Kontrolpanel, sætter musen på Indstillinger og klikker på “Permanente links” her vælger du så din nye link struktur. F.eks. er din nuværende adresse: “domæne.dk/2015/12/permanente-links” den ønsker du at ændre til “domæne.dk/2015/permanente-links”. Så det er nemt nok.

Nu opstår problemet så.. for diverse søgemaskiner og måske også nogle links på din hjemmeside linker til den gamle url og vil nu få 404 fejl, siden findes ikke. Ups.. trist hvis man har 200 sider på hjemmesiden og skal i gang med manuel viderestilling af hver enkelt url.

Heldigvis er der en forholdsvis nem løsning. Du har måske installeret Yoast SEO på din blog, så er verden nemlig lidt nemmere. Du går ind på Yoast's hjemmeside, her udfylder du formularen med først din hjemmeside url: domæne.dk, dernæst udfylder du din gamle linkstruktur (Følg guiden på siden). Klik så på den orange knap “Generate Redirect”. Du får nu en lille kodestump ala nedenstående:

RedirectMatch 301 ^/2015/([0-9]{4})/([0-9]{2})/([^/]+)/$ http://www.domæne.dk/2015/$3

Den kode skal nu indsættes i starten af din .htaccess fil. Hvis du har installeret Yoast SEO, så behøver det ikke være svært. Klik på SEO i kontrolpanel og vælg menupunktet Værktøjer. Klik på første link: Fil editor og gå til punktet .htaccess fil. Her indsætter du så din kodestump i starten af filen og klikker på “Gem ændringer til .htaccess fil” vupti, nu er dine gamle link struktur viderestillet til den nye.

Jubii! Arbejde endeligt overstået
© carballo – Fotolia.com