Sikker nethandel, hvordan?

Er det sikkert at handle på nettet?
Ja.. vil næsten sige det er mere usikkert at lade være! For eks. når du står i supermarkedet kan folk måske aflure din kode.. så er du ikke så sikker mere, hvis de samtidig stjæler din pung/kort på vej ud.

Før du handler online?
Hvad siger andre om firmaet / webshoppen / butikken? Søg på Google, Bing, Yahoo eller en af de andre for at se hvad folk siger om den butik du kigger på. Personligt vil jeg ALTID selv prøve at søge informationer om butikken på siden TRUSTPILOT.DK hvor du kan finde langt over 2.000.000 danske anmeldelser af firmaer og webshops. Der skulle være en stor chance for at finde den butik du kigger på, med mindre den er helt nystartet. På Trustpilot.dk er det forbrugernes stemme du høre!

Hvad med E-Mærket?
Personligt har jeg ikke meget tilovers for E-mærket, godt nok er det organisationer som Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet der står bag ordningen, men du høre ikke Forbrugernes mening men derimod en organisations holdning, og er der noget galt så skal du igennem en tungt kontorbehandling før der sker noget som helst. På sider som eks. Trustpilot er der kontant afregning mod firmaer som fusker og snyder folk kan hurtigt og nemt se andres dårlige anmeldelser! Så E-mærket er i mine øjne falsk trykhed! For en lille webshop koster det desuden 2.375 kr. at ansøge om at blive E-mærket. Der til kommer et årligt gebyr på 5.625 kr. for at være medlem.

Betaling online?
Når du betaler med dit dankort/kreditkort på nettet kan du komme ud for at skulle betale et kortgebyr (som dækker udgifterne til betalingen) Kortgebyret er det gebyr som butikken skal betale til PBS for at gennemføre din betaling. Der er således ikke tale om at butikken tjener ekstra på dit køb!

Hvornår må butikken hæve pengene for din handel?
Hvis du har købt billetter eller rejser så bliver beløbet hævet med det samme. Men har du derimod bestilt en fysisk varer må butikken ikke hæve pengene før den har afsendt din varer. Det vil sige når de har overgivet pakken til Post Danmark eller et andet fragtfirma, eller du selv har hentet din ordre hos butikken.

Hvorfor skal jeg betale fragt når jeg handler online?
I modsætning til når du henter dine varer i butikken så skal en internetbutik finde din vare på hylden, pakke din ordre ind, lave pakkelabel og aflevere din pakke på posthuset. Altså er der en masse omkostninger der skal dækkes, for ikke at tale om at medarbejderne skal have løn og du gerne vil købe din vare så billigt som muligt. Derfor bliver du afregnet enten en fast pris eller en pris efter vægt som du så bliver faktureret for, for at din vare kan blive sendt til dig. Nogen internet butikker med mindre varer som eks. parfume eller it produkter (som kan være i en almindelig post pakke) har valgt at indregne fragtomkostningerne i prisen, så du ikke (synligt) betataler fragt for din ordre.

Returret når du handler online?
Som udgangspunkt har du 14 dages returret når du handler på nettet. Dvs. hvis du eks. ikke har pakket din vare ud af emballagen så kan du (for egen regning) sende pakken tilbage til butikken og få dine penge minus evt. fragtomkostninger tilbage. Der er dog undtagelser, hvis du eks. har købt en varer som er leveret til dig digitalt med det samme eks. en E-Bog eller musik, så frafalder din returret ved købet. Det samme gælder hvis du har købt eks. tøj med eget tryk (eks dit navn eller logo) som er lavet direkte til dig og kun dig, så kan du heller ikke fortryde dit køb.

Skriv et svar